Ærter – Lanbokvindens yndlings-spise
Jeg elsker ærter! Som i :”Det er min – all time favorit- plante i køkkenhaven”!
Og nej! De kan ikke sammenlignes med de små, grønne, frosne, runkne kugler man hiver op af supermarkedets køledisk. Lige dér, midt på vinteren, når det grønne tilbehør skal være lidt let, og man mindes sommerærten og håber på at genskabe glæden. Den sprøde, saftige, sommervarme smag fra juli måned i køkkenhaven. Smagen, der lig’som aldrig helt vil indfinde sig i fryseærten. Den skal nydes i sommervarmen, på dagen hvor den er plukkeklar. Lige nu… Det bli’r bare ikke bedre 🙂
Frisk fra bælg
Ny-plukkede ærter frisk fra bælg… Det er for mig et af sommerens absolutte højdepunkter!
Og det upåagtet, at jeg stort set er den eneste, som spiser dem i vores familie. Valter kan godt snige sig op på at være solidarisk med mig i min begejstring, men så skal ærterne være plukkede og serveret i fin skål på terrassen. Jeg kan allerbedst li´ dem friske fra planten, bælgede i ærtebedet, hvor skralderne kan kastes ud i haven og blive til nyt liv, eller deles med hundene, som er mine loyale følgesvende, når jeg går på ærterov.
En taknemmelig plante
Ærteplanterne er meget taknemlige at have i køkkenhaven. Når bare de får sig et godt klatrestativ, og god plads, så kommer de villigt. Hurtigt breder de sig til en tæt hæk med smukke, sarte, hvide blomster. Jeg ynder ikke at rose mig selv, men skulle jeg alligevel nævne to ting i denne verden, som jeg er god til, så er det ærtedyrkning, og når ja, overspringshandlinger 😀
Mad til både mennesker og dyr
Og pludselig er ærtesæsonen slut… Den daglige tur ned forbi ærterækkerne bliver en mere og mere sørgelig oplevelse. Store, harske, tørre ærter i bælgene, og svedne planter, der hænger lidt trist og tjavset ud til alle sider er ikke just opmuntrende.
Noget må gøres, men jeg nænner simpelthen ikke bare at kassere disse fortræffelige planter. De har trods alt givet mig store, smagfulde oplevelser hele juli måned, og de bærer stadig mange ærter under bladene. Sidste sommer havde vi mange kaniner, som tog imod den delikate spise, med ligeså stor iver som mig. Da vi denne sommer (2019) ønskede at rejse lidt ud af landet, skar vi ned på husdyr besætningen sidste efterår. Det giver visse uforudsete udfordringer denne sommer. Meget af vores grønt affald, samt køkkenhavens udtjente planter er gået til foder for mange glade munde i husdyrsbesætningen. Nu står jeg her med alt den gode grøntfoder og må finde på noget…
Vores minimering af husdyrbesætningen er også tænkt som et tilløb til næste forårs plan om fårehold. Vi vil også gerne hav gæs igen, og slagtekaninerne får helt sikkert også en plads på gården igen. Med det i mente, forsøger jeg mig nu med tørring af ærteplanter og bælge i den gamle kostald.
Jeg er ikke meget for, at noget går til spilde fra denne husholdning, heller ikke i køkkenhaven. Mine forældre har heldigvis en lille, pjusket kæle kanin ‘Snehvide’, som henover sensommeren i hvert fald ikke skal komme til at gå ned på grøntfoder… Jeg er sikker på, at jeg får lov til, at blive glad, grøn leverandør til Snehvides snack-bar 🙂