Mine smukke Humle-venner
Jeg er absolut helt betaget! Jeg kan forsvinde langt væk i tid og rum, når jeg betragter humlebiernes tunge, vedvarende, koncentrerede og meget ihærdige indsamling af pollen og nektar. Den dybe summen, de hurtige vingeslag, den lille tykke krop, som uforstyrret løfter sig fra blomst til blomst, uden at tage sig det mindste af det nysgerrige publikum.
For et par somre siden, læste jeg Dave Goulson’s bog ‘Humlen ved det hele’. Det var en åbenbaring af de store. Et dybt fascinerende indblik i den verden- og omgivende natur, som vi er så stor en del af, og som vi i mange sammenhænge har alt for travlt med at lægge afstand til. Historien om humlebiernes forunderlige liv, de mirakler dette lille insekt er med til at udrette, har givet stof til eftertanke. Dave Goulson’s kærlighed til humlerne er så uforbeholden, og jeg blev forført med det samme… Jeg er helt med; Humlerne er helt sikkert med på min ‘Bedste venner’ -liste.
Vi glemmer vores venner. Vi glemmer vores samarbejdspartnere. Vi glemmer vores livsgrundlag. Vi glemmer at tage os af, drage omsorg og vise forståelse. For vi har ofte så travlt med…. os selv. Alt for hurtigt fortaber jeg mig i en materiel verden, hvor internetforbindelser, tilbuds-aviser, økonomi og samfundsnormer og forventninger bliver de styrrende elementer i dagligdagen.
Til min store glæde, har det vist sig, at Fredvang er et yndet område for humlebier. En varieret skare tilmed. I sommerens løb har jeg forsøgt at indfange et udsnit af de forskellige arter igennem min fotolinse. Jeg er dog langt fra ekspert på området, og har svært ved helt at identificere hver enkelt art og kende forskel. De mest almindelige danske arter har jeg dog spottet, og heriblandt finder jeg ofte agerhumle, hushumle, jordhumle, stenhumle og havehumle i vores blomster.
Jeg bliver altid meget taknemlig når jeg følger humlernes færden. Jeg bliver ydmyg over for den biodiversitet, der omgiver mig, og beæret over at måtte være med og være en del.
Alt for ofte glemmer vi vores venner ude i den omkringværende natur. Vi glemmer vores samarbejdspartnere. Vi glemmer vores livsgrundlag. Vi glemmer at tage os af, drage omsorg og vise forståelse. For vi har ofte så travlt med…. os selv.
Alt for hurtigt fortaber jeg mig i en materiel verden, hvor internetforbindelser, tilbuds-aviser, økonomi, samfundsnormer- og forventninger bliver de styrrende elementer i dagligdagen. Meningen med det hele bliver et alt for åbent spørgsmål, hvor det lette svar kan ende med personlig succes, mange penge eller en problemfri tilværelse som den’naboen’ sikkert har.
Når det sker, ved jeg hvad jeg skal gøre. På med røjserne, et tæppe under armen, mobiltelefon og ur på hylden i stuen, og ud. Ud under åben himmel. Ud og finde humlebier, sommerfugle, nye planter, som helt af sig selv, har slået rødder på vores eng. Indsnuse verden; verden som her er en mangfoldighed af planter, dyr, insekter, biologiske sammenhænge og indbyrdes sammenvirkende organismer, som frembringer liv og vækst. Jeg har fået lov at være en del. Jeg har en plads. Jeg har et ansvar og en rolle at spille. Det er så fedt! Mig og humlebierne… Meningen med det hele 🙂