Det startede sådan
Det hele startede med en Kvasbunke og et tv-program. I udsendelses rækken ‘Smagen af Danmark’ tog Morten Lindberg rundt i landet, og besøgte små lokale madproducenter. Han havde fingrene i håndværket, og lærte både historien -og biologien bag det færdige produkt. Jeg elskede både manden og programmerne, og især det helt igennem smittende engagement og glæden ved god mad, forarbejdet og tillavet med stor kærlighed og respekt. I det første program i sæson 2, tog Morten til Nyord ved Møn, for at lære at lave sennep… Og jeg var solgt ! Selvfølgelig skulle jeg have sennep i haven. Så enkelt, smukt og delikat.
Da vi kom til Fredvang, startede vi med at rydde en del op i beplantningen op til stuehuset, som var ret massiv og gjorde udsynet til resten af grunden noget begrænset. Det udviklede sig til en mandshøj kvasbunke, som fugle, insekter og vores lille terrier Kvik elskede! Den gjorde dog meget lidt godt for den udsigt vi ønskede os, men det yndede tilholdssted for flere af matriklens beboere, har gjort det meget svært for os, at skille os af med den. Mit ønske om en lille sennepsmark, gjorde dog det endelige udfald, og i det tidlige forår, fik kvasbunken en ny plads i haven. Jeg købte et par poser sennepsfrø i helsekosten, og gik frisk igang…
Mit grønne tip
Sennep er fantastisk! Har du et stykke bar jord, som du gerne vil have plantet til i en fart, og inden ukrudt overtaget stykket, så giv det en gang sennep.
Frøene spirer meget villigt, og planten vokser med record-fart. Jeg dryssede dem i et jævnt lag ud over den klargjorte jord, rev let og trampede og hoppede derefter rundt på stykket. Rigtig god op-puls motion, som giver alt mulig mening.
De små grønne blade kan spises som salat, og har en fin skarp smag, der minder en del om rucola. Et fint lysegrønt tæppe, som midt i juni sprang ud med de sødeste, gule blomster. De første forårsblomster var netop afblomstrede, så vores bier var glade… mad, mad, mad… Desværre oplevede rapsglansbillen, også kendt som glimmerbøsse, den samme glæde ved sennepsblomsterne. Den havde jeg ærlig talt slet ikke taget med i mine overvejelser, da jeg gik igang med mit senneps-eventyr. En uventet udfordring, og et ønske om langt flere insektspisende fugle i haven 🙂 Men udfordringer er til for at blive løst, og efter høsten af sennepsfrø, lod jeg de overskydende strå ligge på stykket, trampede godt rundt i det, fjernede stråene og rev efter. Nu her midt i Oktober, står min sennep igen smukt og grønt på markstykket. Små gule blomster titter frem, og smiler vinteren i møde med tak for en berigende og grøn sæson.
Og så til høsten
Den er et helt kapitel for sig, og en virkelig underholdende proces. Udbyttet af sennepsfrø blev desværre ikke overvældende, men det har kun gjort mig mere opsat på, at give det et forsøg igen næste år. Landboen har sat sig for, at bruge noget af vinteren på, at lave stærekasser, så glimmerbøsserne kan få lidt modstand. Den gule sennep klarede angrebende bedst, og jeg gik glad igang med at frigøre sennepskorn fra bælg.
Senneppen blev skåret, og lagt på et lagen en god uges tid, i vores udestue. Jeg klippede dem derefter til, så den øverste del af strået med bælge var tilbage. Dem lagde jeg i passende bunker på den ene halvdel af en dug på gulvet, og foldede den anden del af dugen ind over.
Og så er der klar til dans. Twist er effektivt. Jive kan også anbefales, og er man ikke til dans, klares denne proces også fint med gode tramp og hop. Et absolut højdepunkt for mig. Høsten af sennep er helt klart en af de mest underholdende inden for sin genre 😉
Sennepsfrøene slap bælgende meget velvilligt.
Til 1. rensning af frøene brugte jeg en stor tørrekasse. Til 2. rensning et dørslag. De sidste urenheder og rester fra bælg og strå skal vinden hjælpe med at rense.
Jeg har fundet mig en skøn skål på ‘Loppen’, med rund bund og glatte sider. den egnede sig perfekt til vind-rensningen, hvor jeg kastede sennepsfrøene op i luften, lod vinden tage det sidste skidt, og igen greb frøene, som spillede let på siderne. Endnu en overraskende skøn proces, som hensatte mig i en helt meditativ stemning. Da jeg stod med den færdig rensede sennep var jeg både stolt, taknemmelig og uendeligt afslappet. Jeg skal helt sikkert have Sennep igen næste år!
En ostemad med sennep
Mums! Sennep med smag efter eget ønske. Det er meget let at lave sennep.
En god blender maler hurtigt de runde frø, hvoraf den gul sennep er mildere i smagen end den sorte sennep. Jeg tilføjede fennikel frø og kardemommefrø, da jeg tænkte det ville smage mig. Men mulighederne er her uendelige, så prøv dig frem. Eddike, honning og lidt salt røres i. Jeg gjorde det lidt på slump, og smagte til undervejs. Til sidst fik det hele et hurtigt opkog, hvilket afrunder smagen gevaldigt. Tykkelse og konsistens justeres med lidt vand og/eller vin.
Hvis du trykker på billedet, er det et link til gårdkøkkenet, hvor jeg har lavet en lidt mere overskuelig ingrediens liste 😀
God fornøjelse og God appetit !