Duften af ny-slynget Honning
Livet på landet er meget sanseligt. Dufte er et emne for sig i den forbindelse. Mange vil umiddelbart forbinde det at bo på landet med lugten af møg. Men lige præcis den lugt, fylder overraskende lidt i mit sanse memoirer.
Til gengæld har landlivet ført dufte med sig, der virker direkte berusende og har medført en hvis form for afhængighed.
Duften af hø. Duften af nyudsprungne syrener. Duften af nybagt rugbrød. Duften af malt når der brygges øl. Duften af bivoks når vi brænder voks på rammer. Og i en særlig grad duften af ny-slynget honning! En duft jeg ikke kender mage til. En duft af blomsterlun sødme, millioner af vingeslag, komprimeret sommereng og arbejdsomhed. En storladen tung duft på mikro niveau…. Overvældende ved tanken om de bitte små skabninger, der kan frembringe en så sansemættet oplevelse.
Havens blomster på en mad
Det er i det hele taget en fantastisk proces at slynge honning.
Lige fra vi nogle dage forinden fratagning, sætter bi-tømmeren imellem det øverste magasin og resten af stadet, til vi nogle uger efter kan smøre os et stykke brød med egen honning. Honning som synes at smage af hele havens blomster rigdom. Det er hver gang som at være delagtig i skabelsen af et mirakel.
Vi slynger som udgangspunkt honning to på en sæson. En forårs honning og en sommerhonning. Selvom vi efterhånden har haft bier i en del år, synes det stadig som om, at vi er under oplæring. Honning har sit helt eget liv. Ikke to år er ens. For hver gang vi tager fra, må vi afstemme og vurdere hvorfra vi formoder at bierne har hentet nektar. Det er en kæmpe fordel, at have holdt øje med, hvad der særligt har blomstret af nektar fyldte blomster, på egen matrikel og i omegnen.
Forårshonning og Sommerhonning
Forårshonningen har bierne særligt samlet fra erantis, krokus, mælkebøtter, frugttræer, hvidtjørn og rapsmarker. Det har typisk et højt indhold af glukose (druesukker). Det medvirker til, at honningen let krystallisere og bliver meget fast. For at opnå den rette konsistens skal honningen efter slyngning røres ret tidligt, ofte og over en kort periode før den kommes på glas. Det giver en lys, smørevenlig og meget mild honning.
Sommerhonningen har bierne samlet fra bl.a. hvidkløver, tidsel, kornblomst, honningurt, valmue og en stor mængde andre haveplanter, der blomstrer i juli. Denne honning har et højere indhold af fructose (frugtsukker). Den krystallisere derfor ikke så hurtigt, og processen med at røre den, kan sagtens strække sig over nogle uger, før den begynder at have den rette konsistens. Honningen bliver typisk mere gylden, lidt grovere i strukturen og mere karakterfyldt. Flere smagsnuancer synes at træde frem i sommerhonningen.
Brugen af honning
Vi bruger vores honning i flere sammenhænge. Landboen har altid haft en drøm om at brygge Mjød. Første år satte han derfor ca. syv liter over til gæring, og med et virkelig vellykket resultat. En vinøs og mild mjød, som gik særligt godt afkølet med et par isterninger i. Vi har stadig et par flasker stående, da lagring gør mjøden endnu bedre.
Fra honninghøsten 2021 satte vi 40 liter til gæring med tre forskellige smage: Julemjød, Solbærmjød og en traditionel mjød på ren honning. Alle tre virkelig vellykkede, og med den gevinst, at de kun bliver bedre og bedre med tiden. Den vinøse smag, som sagtens kunne lede tankerne hen i retning af en god, rund sydlandsk hvidvin, arbejder vi videre med. En honningvin, som et nordisk supplement til den klassiske druevin.
Landboen har derudover udviklet sin egen opskrift på Honning Øl. Landbokvindens 40-års fødselsdagsgave. En virkelig drikkevenlig øl, med masser af sødme, fylde og sommerstemning.
Læs indlægget om brygning af HonningBier.
Tryk på knappen herunder…
Et arbejdsfællesskab
At kunne følge med i biernes liv helt tæt på, har gjort honning til et endnu mere skattet produkt end før vi fik vore egne bier. Deres liv, deres ve og vel, deres overlevelses muligheder
Vi er opmærksomme på det faktum, at vi på sin vis stjæler fra vores bier. Der er altså al mulig grund til at være taknemlig, når vi står med det færdige honningglas i hænderne.
Heldigvis dækker vore tre bifamilier så rigeligt vores behov for honning. Bierne har derfor haft rigeligt med egen honning tilbage, efter vi har slynget vores del. Vi fodre dem selvfølgelig også efter høst. Vi fodre dem inden de indvintres og igen inden foråret går i gang. Vi behandler vores bier for varoamider, og sørger for at plante rigeligt med mad på vore enge og i haven i form af blomster og træer som vi ved kan forsyne bierne med gode mængder pollen og nektar. Vi indgår som lærlinge, i et meningsfyldt arbejdsfællesskab. Vi forundres og overraskes og glædes over de livsbekræftende oplevelser læretiden allerede har bragt med sig.
Honningen er i alle dens former en stor gave og en luksus som landlivet har bibragt os. Vi glæder os allerede til den kommende arbejdssæson med bierne, og krydser fingre for et blomsterrigt forår.
Vi slynger honning
Vi starter tidligt ud den dag vi slynger honning. En dag eller to inden har vi sat bi-tømmer imellem honningmagasinet og resten af stadet. Bierne kan gå ned i stadet , men ikke op i honningmagasinet igen. Vi kan derfor let tage honningmagasinet med os over i bryggeriet. Vi ligger et rent håndklæde over magasinet, så bierne ikke følger med eller for nys om hvad vi er ude på. Bliver vi opdaget vil bierne følge med i rigtig dårligt humør. De er ikke umiddelbart positivt indstillede over tyveri af deres honning.
Godt grej
Vi har både brugt en håndslynge, med plads til to rammer af gangen, og en elektrisk slynge med plads til tre rammer. Det gør det hele en lille smule lettere de år, hvor bierne har været ekstra flittige.
Det hele skal selvfølgelig gøres omhyggeligt rent inden vi slynger. Det gøres bedst med kogt vand. Resten af det grej vi bruger til forarbejdningen af honningen får samme tur.
Forsegling af honningceller
Den erfarne biavler kan med held tage honning fra lige før bierne forsegler honningcellerne. Dertil er vi ikke nået endnu. Bierne i stadet inddamper honningen i tavlerne, så det indeholder mindst muligt vand. Først derefter bliver cellerne forseglede med et låg af voks. Vi er nødt til at skrabe forseglingen af honningrammerne inden de slynges. Det kræver lidt teknik og tålmodighed, men når først man lige kommer i gang, går det let.
Honning er hygroskopisk, hvilket vil sige, at det kan suge fugt i luften til sig. Der må derfor heller ikke være for fugtigt i det rum hvor vi slynger honningen. optager honningen vand, er der risiko for, at den begynder at gære.
Honning kan også optage lugt fra luften omkring, hvorfor det heller ikke er en super god idé, at stege bøf med bløde løg ell. i samme rum som der bearbejdes honning 🙂 Det kan i hvert fald afstedkomme en lidt anderledes honningsmag.
Honningen sies
Honningen løber fra det øverste rum i slyngen igennem en si og ned i beholderen i bunden. Når alle tavler er blevet slynget, løfter vi bunden op på et bord hvorfra honningen bliver siet endnu engang, igennem en finere si, ned i en spand. Det tager lidt tid, men passer fint med, at der også er en del rengøring af materiel efter honninghøsten.
Tak for lån
De nu næsten tomme tavler sættes tilbage i honningmagasinet. Magasinet sætter vi tilbage på stadet, så bierne kan få glæde af resterne og ligeledes har plads til at fylde nyt honning i.
Når honningen er færdigsiet sættes der låg på spandene. Nu skal de ses til med jævne mellemrum. Ligeså snart honningen begynder at krystallisere, skal vi til at røre den. Som tidligere nævnt afhænger tiden der går helt af, hvilken type blomster bierne har hentet nektar fra. Det er forskelligt fra gang til gang.
Honningen skal røres
Første gang vi rørte honning brugte vi en stor ske, med langt skaft. Det gjorde vi kun den ene gang. Honningen skal røres grundigt. Ud i alle sider af spanden, op i top og ned i bund. Det gav nogle vel til-syrede overarme. Vi har nu sat en omrøre på boremaskinen. Det fungerer !
Den sidste udfordring er så at vurdere, hvornår honningen er klar til at komme på glas. Den skal lige præcis være rørt tilstrækkelig til ikke at gryne, have opnået en tilpas fast konsistens, men dog stadig være så flydende, at den kan fyldes på glas.
Det er et lykkeligt øjeblik, når låget på det sidst fyldte honningglas skrues på. En hvis stolthed følger, samt en stor taknemmelighed over at kunne være en del af den proces, og det arbejde, der er gået forud.
Foran én venter store gastronomiske oplevelser, hvor honningen som hovedrolle indehaver. Skønne honning drikke og glade modtagere af honning fra egen bi-gård.
