Ært
Ærten er min absolut favoritplante i køkkenhaven. Sammen med rødbeden, er det den grøntsag jeg har dyrket længst. Den har aldrig svigtet, og smagen af nybælgede ærter er helt fantastisk.
På Fredvang har vi dyrket mange forskellige typer af ærter igennem tiden. Marværter, slikærter, sukkerærter og de sidste par år også grå-ærter. Gråærter er gemmeærter som tørres og bruges i madlavningen gennem vinteren. Jeg har fået nogle gamle sorter igennem Frøsamlerne, som jeg har opformeret. Det er gået til held, og jeg dyrker nu Lollandsk rosin og errindlev.
Marværten er dog min favorit blandt ærter. Helt klassisk. En sød, stor ært, hvor selve bælgen har en hinde, og derfor ikke er så let at spise. Jeg kan dog sagtens finde på at afskinde bælgen og spise den med. Den har et skønt, sprødt og saftigt bid.
Vi sår ærter fra sidst i april og frem til sidst i juni. Vi har afsat rigtig meget plads til ærter i haven, og sår en ny række ærter ca. hver 10. dag. På den måde har vi friske ærter hele sommeren igennem.
Ærter sås i en dybde på ca. 3-5 cm. Jeg lægger dem gerne i blød dagen inden de skal i jorden. De suger en masse vand, og spire hurtigere. Jeg giver også rillen hvor ærterne sås, en god sjat vand. Jeg lægger ærterne med en indbyrdes afstand på ca. 5 cm. Imellem ærterækkerne er må der gerne være god plads. 80-100 cm. plejer at være nogenlunde passende. Jeg har ofte sat rækkerne lige tæt nok, for at udnytte pladsen optimalt. Det har jeg senere fortrudt, da ærteplanter fylder rigtig godt ud til siderne, og gør det lidt svært at bevæge sig ned imellem rækkerne.
Ærter kan blive alt fra 40-200 cm. høje afhængigt af sort. De fleste sorter behøver noget at klatre op af. Jeg sår ærterne i dobbeltrækker, med et hegn imellem. Jeg holder det fast med nogle gode lange pinde, og tenderstål. Det er let at sætte op, og let at rulle sammen igen når sæsonen er slut. Ærter har ikke godt af at blive dyrket i det samme stykke jord år efter år, så det er fint at kunne flytte ærtestativerne i et snuptag.
Ærternes rødder har en fantastisk evne til at optage og fiksere kvælstof fra jorden. Det er derfor ikke nødvendigt, at gøde jorden i nogen særlig grad, der hvor du sår ærter. Jorden må dog gerne være lidt løs, så rødderne får gode arbejdsvilkår.
Der er bestemt andre end os i haven, som har smag for ærter. Fugle og mus har et særligt øje for ny-såede ærter, og senere kan særligt ærtevikleren give lidt problemer.
Hvad angår fugle og mus, er det heldigvis aldrig rigtig blevet et problem på Fredvang. Jeg tror det dels skyldes, at vores have har mange andre lækre alternativer, at byde på. Derudover, at vi sår så mange ærter, at det ikke betyder det store, om nogle stykker er endt på musens middagsbord.
Ærtevikleren har vi stiftet bekendtskab med. Det er en lille sommerfugl, hvis larver lever af ærter. I mange år har det egentlig heller ikke givet de store problemer her på Fredvang. Vi har haft fritgående høns, som har hjulpet godt til i køkkenhaverne mht. at holde skadedyrsniveauet på et acceptabelt niveau. Pga. fugleinfluenza, har vi desværre måttet undvære hønsenes hjælp i haven, da det ikke er tilladt, at de går frit pga. smittefare. Det kunne mærkes sidste år, hvor en del af ærterne, var forvandlet til boliger for ærteviklerlarver. Heldigvis har vi så mange ærter, at der var rigeligt, som var ubeboede. Vores hunde elsker også ærter, og går forventningsfulde med i ærtebedet. De er absolut ligeglade med æbleviklerlarver, der når alt kommer alt nok mest smager af ært. De angrebne ærter er på den måde ikke gået til spilde, men blevet til en skøn, proteinrig hundesnack.
Maxigolt marvært
Jeg hørte første gang om ærtesorten Maxigolt, i et af Frank Eriksens programmer på DR. Frank var begejstret for sorten, så jeg tænkte: Den skal prøves. Det har jeg ikke fortrudt, og det er den sort af marværter jeg har dyrket de sidste 3-4 år.
Maxigolt er en middeltidlig sort, med et rigtig godt udbytte og en fantastisk smag. Det særlige ved denne sort er desuden, at den bevarer sin søde, gode smag selv når ærten bliver stor i bælgen. Vi bruger den hovedsageligt som frisk spiseært. Bælget og spist i ærtebedet, eller bælget til grønt, frisk tilbehør til aftensmaden, gerne i en salat. Vi har også haft salg ved vejen af denne sort, og de holder sig friske og sprøde meget længe. De der ikke blev solgt, bælgede vi om aftenen, og puttede i fryseren. Skønt at tage hjemmegjorte ærter op midt på vinteren. Et hurtigt opkog i gryden, og smagen af sommer er tilbage….
Rigtig god fornøjelse!
