Husdyr på gården
Endelig kom dagen hvor vores fem nye beboere flyttede ind på Fredvang.
Lige siden vi købte gården, for godt tre år siden, har Landboen haft et ønske om at få en lille fåreflok. Vores beskedne jordstykke egner sig fortrinligt til at holde får på. Det er et charmerende og virkelig hyg’ligt husdyr at holde. Derudover elsker vi lammekød, og de har en størrelse, der passer fint til at kunne slagte hjemme. Således gik Jens allerede sidste forår igang med at planlægge indhegning, og klargøre stald. Landboen gør intet halvt. Der blev lavet grundig research, så de helt rigtige materialer blev indkøbt.
Her har Jens lånt Nielses (-vores virkelig flinke landmand-nabo) minilæsser til transport af de superfine, og langtidsholdbare robinie pæle.
En indhegning bliver til
Henover forår og sommer, blev der sat pæle, klampet hegn, og trukket tråd. Vores lille blå Citroën kom på arbejde, men gjorde det fint ud for den traktor vi endnu ikke har erhvervet os. Jens har lavet låger på stort set alle sider, så vi let kan krydse marken, og komme ind og snakke med fårene. Det er virkelig blevet en rigtig fin indhegning, som ikke kræver vedligehold i mange år frem 🙂
Valg af fårerace, eller det heldige udkom af tilfældighederne
Her i løbet af vinteren har vi gjort os mange tanker om, hvilken fårerace vi skulle vælge. Hvad behov og ønsker har vi, og hvad kunne overhovedet lade sig gøre hvad angår både økonomi og transport. Jens havde sat diverse søgerobotter op på sider hvor der af og til dukker små fåreflokke op til salg, og en tirsdag morgen ‘plingede’ en annonce op, på fire ilemmede moderfår og et lam fra sidste år op. Lige hvad vi havde drømt om. Fårene var af racen Texel, hvilket passede fint til vores ønske om godt lammekød, og de var håndtamme og i godt huld. Desværre boede de i Hadsund…. Vi har ingen mulighed for selv at transportere dyr så langt, så Jens spurgte friskt til, om de kunne leveres. Og det kunne de! Om fredagen!
De nye beboere
Og fredag kom de. Vildt begejstrede tog de markens grønne græs i øjesyn, og efter halvandet minuts tid, var de alle godt igang med at fylde maverne. Jens og jeg er jævnligt på marken for at snakke med dem, og vende dem til vores stemmer, og vi kan allerede håndfodre dem og ae dem på panden. De er virkelig bedårende og meget godmodige. Skønt med liv på gården. Skønt med bofæller. Skønt at blive- og tage del. Livet som fåreavlere er endelig i gang !