Vores erfaringer efter 2 sæsoner
Vi har netop taget hul på år 2022, og den 3. sæson med kartofler dyrket i tang, er allerede ved at tage sin begyndelse. Køkkenhaven hviler, gøremålene i haven er begrænsede, vi nyder høsten. Det er et godt tidspunkt at hente nyt tang ved stranden. Ofte er der nogle gode vinterstorme, som blæser store mængder af tang op på stranden, og det er en god idé at have det liggende lidt til udvaskning af salt derhjemme inden det spredes ud i kartoffelbedet
I det følgende vil jeg dele lidt af vores foreløbige erfaringer mht. kartofler i tang. Vi er stadig på det eksperimenterende niveau, og som med alt andet i vores have gør vi nye opdagelser hvert eneste år…
Læggekartoflen
Først og fremmest skal der en god læggekartoffel til, for at få succes med kartoffelbedet.
Vi har endnu ikke fundet en favorit. Vi er desværre heller ikke nået langt nok i vores eksperiment med dyrkning i tang, til at sige om der er sorter, som egner sig bedre end andre. Vi vælger gerne forskellige sorter til bedet. Sidste år med fint resultat.
Forrige år fik vi spist vore egne kartofler inden den nye sæson var i gang. Vi købte derfor et par store sække økologiske kartofler hos Gartneri Højvang v. Liselotte Jensen. Det var af sorten Ditta. De var virkelig gode, smagfulde, faste og saftige. Dem satte vi en god portion af i tangbedet. De gav nogle virkelig flotte, og for en del, også meget store kartofler.
Vores købmand har ofte økologiske spisekartofler liggende i `Stop Madspil´ -kurven. Mange gange fordi, de er begyndt at spire i poserne. Dem bruger vi også gerne til læggekartofler i haven. Det kan jo næsten ikke blive nemmere. En tilmed både billig og bæredygtig måde, at anskaffe sig læggekartofler på. Det er ofte klassikere som Sava og Ditta. Begge middeltidlige sorter, som er lette at dyrke. Sava er en rigtig god lagerkartoffel, men har dog en tendens til, at sætte kartoflerne lidt tæt på overfladen. Jeg skubber gerne lige lidt ekstra tang op omkring planten når den er skudt halvvejs op.
Valg af kartoffelsort
Kartofler findes i mange variationer, med mange forskellige egenskaber. For mange haveejere er det en særlig ting, at kunne få tidlige kartofler. For andre er det mere vigtigt, at kartoflerne er gode at gemme, så man har egne kartofler hele året rundt. Ofte har man behov for kartofler med forskellige egenskaber i madlavningen. Èn sort er god til mos, en anden til kartoffelsalat og en tredje til kogte pillekartofler. Mit råd vil være: vælg en kartoffel du kan li´, og med egenskaber, som du foretrækker. Vælg gerne en økologisk læggekartoffel, da dyrkningen af den ( fremfor en konventionel) trods alt mest ligner den dyrkning de fleste praktiserer i egen køkkenhave. Den har gode egenskaber for god vækst helt uden kunstig kemi 🙂
Forspiring
Vi begynder at forspire kartofler fra sidst i februar – først i marts. Kartoflerne lægges på store æggebakker. De giver hver kartoffel god luft, og plads til at sætte spirer. De er samtidig lette at stable og opbevare fra år til år.
På Fredvang har vi forsøgt os med flere forskellige måder, at forspire kartofler.
Vi har en dejlig lys udestue, hvor der er god plads til at stille bakkerne med kartofler. I foråret er temperaturen gerne på en 10-15 grader, hvilket er super fint til forspiring.
Vi har også haft kartofler til forspiring under sengen i soveværelset. Soveværelset er ofte køligt, og med en lidt højere luftfugtighed, end for resten af husets rum. Perfekte betingelse for kartoffelspiring. Således havde vi i foråret 2021 gulvet under sengen dækket med kartofler. Og det gav et rigtig fint resultat. For en sikkerheds skyld, sprøjtede jeg dem ind imellem med lidt vand fra en forstøver, for at undgå udtørring.
Tanglaget og nye opdagelser
Vores tanglag over kartoflerne er på ca. 25-30 cm. Vi prøver os stadig lidt frem. Kunsten er jo, ikke at skulle slæbe unødigt meget tang med fra stranden. Men grønne kartofler er jo heller ikke super godt, så det er lidt en balancegang.
I sommeren 2021 gjorde vi os dog lidt af en overraskende opdagelse mht. risikoen for grønne kartofler. Da vi startede med at dyrke kartofler i tang, var det med en forventning om, at minimere lugnings-frekvensen i kartoffelbedet. Forventningen er måske ikke helt blevet indfriet. Ikke kun kartofler gror godt i tang. Vi har stiftet bekendtskab med nogle nye strandplanter i køkkenhaven, som første år gav anledning til en del ærgrelser. Strandmælden vokser skønt, frodigt og meget hurtigt i vores kartoffelbed. Første år lod vi dem i første omgang vokse sig lidt for store, før vi kom i tanke om at rykke dem op. Resultatet blev en del blotlagte kartofler, da tangen fulgte med rødderne op.
I sommers havde vi desværre ikke så meget tid til vores køkkenhave. Jeg havde dels fået nyt job, og Lulu havde 10 skønne hvalpe, som vi brugte meget tid med. Strandmælderne voksede lystigt, og de fik lov. De viste sig at gøre gavn på en lidt uventet måde. Mængden af grønne kartofler har nemlig været meget lille i år, og udbyttet af kartofler lige så godt som året før. Strandmælderne lukkede bedet, så lyset ikke kunne trænge ned, og var samtidig med til at holde på fugten de dage hvor solen bagede.
Sådan bliver vi gang på gang overraskede af livet i haven. Miraklerne vælter ofte ud de mest uventede steder.
Kartoflerne lægges
De forspirede kartofler kan du enten starte med, at lægge på jorden/græsset, hvorefter du bygger tanglaget op oven på. Du kan også lægge dit tang først, og så forsigtigt skubbe kartoflen ind under bunken.
For mig virker den sidste metode bedst. Tangen er let at bygge lige rækker op af, og det er hurtigt lige at løfte op i siden af stakken, og placere kartoflen. Det er muligvis lidt mere omstændigt, end når du lægger kartoflen først. Gør som du føler bedst for. Måske du finder en helt tredje måde, som fungere bedst for dig 🙂
Når kartoffeldyrkningen er slut
Lad gerne dit tang ligge på jorden. Som udgangspunkt er det ikke en god idé at grave uomsatte plantedele ned i jorden. Det kræver ilt at omsætte plantematriale. Er der ikke ilt til stede under processen, risikerer man at der omsættes uønskede planteskadelige stoffer. Lad derfor tangen ligge på jorden, som jorddække. Det vil med tiden blive omsat af både orm og jordbakterier, der hjælper til med at frigive gode næringsstoffer i en form, som planterne har let ved at optage. Mange andre planter ud over kartoflerne, har også stor glæde af et jorddække med tang. Asparges og kål, som oprindeligt er strandplanter, nyder godt af et lag tang. Det giver god nærring, og er samtidig med til at holde på fugten omkring planterne.
God vind med projektet
Jeg håber du får succes med dine kartofler. Vi har virkelig nydt, at kunne gå ud og samle kartofler uden hverken skovl eller greb. Kartoflerne tages let ud af tangen med hænderne, og er næsten klar til at komme i gryden uden yderlige tiltag med skurebørster og skrælleknive. Det er en fornøjelse, som varmt kan anbefales 🙂
Hvis du har brug for mere tang, end hvad du kan have i en bærepose, så gi´ din kommune et ring først. Jeg havde lidt problemer med, at finde den rigtige person i kommunen, som kunne svarer på, om det var ok at samle tang til kartoffelbedet. Til gengæld var der stor velvilje og interesse for projektet, da det endelig lykkedes.