Får og Uld
I Januar flyttede fem dejlige damer ind på Fredvang. Fire i-læmmede Texel får, og en gimmer fra sidste år. Gimmeren blev hurtig navngivet ‘Lillen’, da hun ikke helt har samme volumen, som resten af flokken. Lillen er en meget nysgerrig og glad gimmer, og blev hurtig fortrolig med os. Hvad hun mangler i størrelse, har hun bestemt i personlighed.
En spandfuld uld
I starten af foråret begyndte Lillen at se så underligt tjavset ud. Hendes uld er mere bølget end de andres, og vi undrede os da også lidt over, at hun ikke opnåede samme størrelse som resten af Texel flokken, da hendes appetit bestemt ikke fejler noget. Da jeg ville børste tjavserne af hende, fulgte hele klumper af uld med. Det så virkelig vildt ud, og over et par uger, kunne jeg tot-vis rykke alt ulden af Lillen. Vi kan konstatere, at Lillen ikke kan være et rent Texel, men vi har sparret en klipning, og jeg stod nu med en stor spandfuld uld, som jeg ikke nænnede at smide ud.
En udfordring
Jeg har aldrig gjort mig i håndarbejde, i hverfald ikke af den slags med garn og stof og nørklerier. Min tålmodighed har ikke helt rakt dertil. Jeg har altid beundret de af mine venner og familie, som kunne frembringe de skønneste klædningstykker, håndarbejde til brug i hjemmet og rene kunststykker af uld, garn, stof og tråd. Da min tidligere arbejdsgiver Henriette og hendes datter Emma indbød til krea-aften i Høgereden, var jeg ikke i tvivl. Nu var chancen til at kaste sig ud i et vovestykke… Jeg ville lære at hækle. Både Henriette og Emma er fantastisk dygtige til håndarbejde, så jeg vidste, at jeg her ville være i de bedste hænder. På den måde ville arbejdet med ulden fra vores egne får, måske også kunne få et formål, som gjorde udfordringen værd.
En åbenbaring
Det er simpelthen så hyg’ligt at hækle! Med en dygtig læremester i ryggen, en mission forude i form af en spand fuld af uld, som bare venter på at blive forarbejdet, var det ingen sag at fatte hæklepinden og nørkle derudaf. Jeg har sat mig for at hækle grøntsager. Det giver lig´som mening. Og de bliver selvfølgelig fyldt med ny-vasket, kartet uld fra Lillen.
Lillens uld fik en tur i vaskebalgen med en tilpas mængde opvaskesæbe. Så en tur i vaskemaskinens cetrifigue. Lillens uld var temmelig beskidt, så jeg gentog processen, hvorefter uld blev lagt til tørre i en kurv på tørrestativet på det varme gulv i vores forgang.
Vasket uld
Ulden duftede nu mildt og skønt og havde en skøn blød fylde. Da jeg tog ulden af Lillen, skænkede jeg ikke den videre forarbejdning de store tanker. Ulden var derfor temmelig fuld af urenheder, mest i form af halm og diverse andre strå, som er ret besværlige at få ud. Men jeg gør mig mine erfaringer, og ved allerede mange ting, jeg vil gøre anderledes næste gang et får skal klippes.
Karter
Da jeg i første omgang vil bruge ulden til fyld og filtning, har jeg investeret i et par karter, som jeg øver mig i at bruge. Ulden bliver lækker, let, fyldig og virkelig blød. Det er et skønt stykke arbejde at sidde med en sommerdag på terrassen, hvor hænderne alligevel kan komme til at kede sig lidt.
Gult uld
Jeg hækler bl.a. gulerødder, så jeg har forsøgt at farve lidt af ulden. Det hvide uldfyld kunne anes igennem den færdig hæklede gulerod, og det så ikke helt så autentisk ud. Min mor foreslog, at farve ulden med gurkemeje, og det virkede virkelig fint. Det lå i blød natten over, i en balge fuld af håndvarmt vand, rørt op med gurkemeje.
Nye kundskaber
Jeg er slet ikke færdig med at eksperimentere med uld og håndarbejde. Filtningen har jeg stadig til gode, og grøntsags sortimentet er jo stadig noget begrænset. Fåreklipperen kommer heldigvis om et par dage, og så er der uld fra fire store damer. Mon ikke nok det skal række til det næste års håndarbejds-projekter 🙂
Det er så skønt, at man her i livet, aldrig bliver færdig med at lære og tilegne sig nye kundskaber. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle bevæge mig ind på et så sirligt område, med så mange finurlige kroge og vidstrakte muligheder, som håndarbejdets.
Jeg er meget taknemlig for, at Lillen gav mig incitamentet til at kaste mig ud og blive klogere…. og tænk, jeg er jo først lige begyndt. Hvad venter der mig ikke af nye spændende oplevelser i et liv med får, uld og nørklerier 😉
