Bønner
Jeg har en særlig forkærlighed for bønner og bønneplanten. Det er ikke fordi vi spiser mange bønner på Fredvang, eller er specielt kreative rent gastronomisk i forhold til anvendelse. Vi foretrækker faktisk bønnerne helt traditionelt, inden de bliver for store, i den kendte Haricot Verts udgave. Alligevel dyrker jeg en del forskellige bønner hvert år. Jeg er fascineret af variationen i forhold til både udseende på bønnerne og på planterne.
Det helt afgørende mht. at få bønner til at gro, er varme. De første år jeg såede bønner på friland, gik det i vasken. Jeg var simpelthen for utålmodig, og såede derfor alt for tidligt. Jorden skal op over de 10-14 grader før bønnerne spirer. Det første år hvor bønnerne for alvor gik til held for mig, ventede jeg med at så, til det første hold ærter var spist. Jeg fjernede ærteplanterne og brugte ærtestativet til at så bønnerne langs. Det blev en succes. Skal man være sikker mht. at så bønner på friland, så vent til jordtemperaturen er op over 14 grader hele døgnet. Det er den for det meste først engang hen i juni.
De sidste par år har jeg forspiret bønnerne i drivhus, fra starten af maj. Det passer meget godt med, at planterne har en god størrelse, når temperaturen udenfor er lun og stabil.
Bønneplanter er forholdsvis fordringsløse mht. jorden de vokser i, da de har kvælstoffikserende rødder, Jorden må dog gerne være en god, løs muldet jord. Afstanden imellem bønnerne afhænger af hvilken type bønne du dyrker. Om det f.eks. er stangbønne eller buskbønne. Det er dog altid godt, at give bønneplanten god plads, da de vokser godt til.
Bønnerne sås i en dybde på ca. 5 cm. og med en afstand på et sted imellem 20-50 cm. alt efter sort og type.
Og ja det kan være lidt af en jungle at finde rundt i bønnetyper.
Busk- eller stangbønne, henviser til størrelsen på planten og hvorvidt den behøver opbinding og et stativ at klatre på.
Pralbønner, havebønner, kidneybønner og hestebønner er betegnelser som henviser til arten af bønne.
Voksbønne, snitbønne og brydbønne fortæller noget om typen af bønne. Bælgens og bønnens anvendelsesmuligheder, farve og udformning.
På Fredvang er vi særligt glade for stangbønner. De kræver til forskel fra mange buskbønner, noget at klatre på, men det er fantastisk at følge plantens enorme vækst opad, igennem sommeren. Bønneplanten er virkelig dekorativ, den får derudover nogle virkelig smukke blomster, som jeg i sig selv synes, gør planten værd at dyrke.
Jeg har med held brugt delvist afgrenede juletræer, som blev kasseret til jul, til klatrestativ for bønner. Sammenbundne pilegrene fungerer også fint. Landboen har derudover bygget et stativ af gamle granrafter, som kan flyttes og bruges forskellige steder i haven. Men kun fantasien sætter grænser hvad bønnestativer angår. Der er gode muligheder for skulpturelle og kreative påfund 😀
Bønner skal tilberedes før de spises
Bønner har et højt indhold af lektiner, som er et protein, der findes i planter. Mange er uskadelige over for mennesker, men den høje forekomst i en del slags bønner, gør dem giftige ved indtagelse af bønnerne i rå form. Tilberedning er derfor nødvendig.
Lektinerne nedbrydes ved iblødsætning og ødelægges helt ved kogning.
Bønnesorter med et højt indhold af lektin: Tørrede havebønner, brune, sorte, hvide, røde og brogede bønner, kidneybønner, limabønner og hestebønner. De skal alle sættes i blød inden kogning i 10-12 timer, og derefter koges i mindst 30 min.
Øvrige tørrede bønner: Vignabønner, black eyes beans, azukibønner, mungbønner, soyabønner og linser indeholder mere begrænsede mængder lektiner, og behøves derfor ikke iblødsætning før de koges i mindst 30 min.
Friske bønner, haricots vert, voksbønner og snittebønner indeholder kun små mængder af lektiner, og kan nøjes med at blive kogt en 5-10 minutter.
Jo friskere bønnen er, jo mindre udblødning og kogetid kræver den.
Preisgewinner – Pralbønne
Preisgewinner får nogle virkelig smukke, røde blomster. Den færdigudviklede bønne har en fantastisk særegen og flot lilla farve. Alene af de to grunde, har jeg i et par år dyrket denne bønne, som giver et rigtig fint udbytte, med 25-28 cm. lange, velsmagende, ribbefri bælge. Bønnen udmærker sig desuden ved, at egne sig godt til både grønne bønner, snitbønner og tørrede bønner.
Preisgewinner sås i en dybde på ca. 3-5 cm., og en afstand imellem planterne på ca. 25. cm. Rækkeafstand på ca. 70 cm.
Preisgewinner er en pralbønne, og den kan blive 2 meter høj. Det er derfor nødvendigt at planten får noget at klatre op af.
Saxa – Buskbønne
Saxa er en gammel, velafprøvet og meget stabil buskbønne, med et godt udbytte. Den har en god spirerevne, og klarer sig godt selv under udsatte betingelser. Det er en forholdsvis tidlig sort, som man kan høste af over en lang periode.
Høst gerne bønnerne når de er omkring 12 cm. lange og slanke. De smager skønt, let dampede med smør eller ristede på panden i en god olie med lidt hvidlød, salt og peber. Er også fine til nedfrysning efter en let blanchering eller syltede til forrådskammeret.
Saxa sås i en dybde på ca. 2-3 cm, og en afstand imellem planterne på en 10-20 cm. Rækkeafstand et sted imellem 40-60 cm. Planterne bliver ca. 40 cm høje.
Syltede grønne bønner
&
Syltede grønne bønner med rødløg
Tryk på billedet herunder, og få opskriften på de lækreste, syltede grønne bønner.
